Fra idé til projekt

Fra idé til færdigt projekt


Projektudvikling udgør kernen af vores virksomhed, men vi kan ikke gøre det alene. For at skabe de bedste rammer for vores projekter, arbejder vi altid med de bedste arkitekter, designere, ingeniører, og bygherrer i bestræbelserne på at skabe de bedste resultater. Vi stiler efter enestående design i alle vores bygninger, sammenholdt med en høj grad af anvendelighed og bæredygtighed.

Som projektudviklere kræver det at vi er forud for vores tid, hvis vi skal skabe værdi for vores by. Det betyder også at vi møder mange udfordringer, for vores samtid er ikke altid samme sted som os. 

Vi søger inspiration i hele verden, men især i Europæiske havnebyer. Vi ser potentialer ude, som tages med hjem til Esbjerg, og bearbejdes til byens kulturhistorie og skala.

At projektudvikle handler også om at se potentialer, hvor andre ikke gør, eller om at identificere et fremtidigt potentiale ud fra en forventning om samfundets og byens udvikling.  

Et eksempel på dette understreges glimrende af historien om City Nord. Før andre havde turdet tænke tanken, stod det klart for grundlægger og Direktør Bjarne Pedersen at Esbjerg Nord havde et udviklingspotentiale for vækst i detailhandlen, med sin unikke placering ved indfaldsvejene til Esbjerg, og forventningen om at Esbjerg ville vokse i de små samfund i byens omegn. I dag er City Nord blandt Danmarks stærkeste handelsområder, med en unik enklave af landsdækkende forretningskæder og butikker med op til 4 mio. besøgende om året. 

Projektudvikling kan kræve tålmodighed, da nogle projekter er mange år eller årtier undervejs. Tankerne om City Nord Retail Park blev født i slutningen af 1990'erne. Først i 2017 blev områdets fulde potentiale for alvor aktiveret da IKEA opkøbte et stort stykke jord til opførelsen af et nyt dansk varehus.

Som virksomhed bevæger vi os mere fra projektudvikling til reel byudvikling. Vi skal som udviklere have en helhedsorienteret tilgang til vores projekter, og deres indpasning i byen og nærmiljøet. Opgaven er ikke blot at skabe inspirerende og bæredygtige bygninger, men hele områder, hvor mennesker kan arbejde, trives og bo. 

Vores væsentligste inspirationskilde er Esbjerg, vores by! Der er behov for at bevare steder med særlig karakter. Steder med specielle kendetegn, som differentierer et sted fra alle andre. En historisk beundringsværdig konstruktion giver et område en identitet og forbinder os alle sammen med fortiden. Derfor opføres projekter med stor respekt for lokaliteternes særpræg og nærtliggende miljø.
Flotte bygninger og områder inviterer mennesker til at mødes på en mere meningsfuld måde. Når rammerne er inspirerende, bliver mennesker inspirerede. Derfor er den gode oplevelse i fokus, når vi skaber og forener natur, kultur, erhverv, shopping og underholdning. Alt sammen med respekt for fortid og kulturhistorie, men samtidig med et skarpt blik på fremtidens behov.

Pedersen Gruppen mener
Esbjerg er vores by, det er her vores virksomhed er grundlagt, og det er her vi investerer både vores tid og aktiver.
Esbjergs udvikling ligger os meget på sinde.

Dokken - den blå bydel med det grønne hjerte

Dokhavnen er Esbjergs vugge. Byen, dokhavnen og vandet hører uforeneligt sammen!

Gennem de senere års udvikling og etablering af Landgangen, er Dokken gået fra at være en service- og erhvervsmæssig bagside, til at være en attraktiv forlængelse af midtbyen og en levende forpost for byen mod vandet.

Vi ønsker derfor med dette projekt at styrke denne udvikling og tilføre Esbjerg nye by- og bosætningsmæssige kvaliteter, der kan styrke Dokken som levende ny bydel ved vandet.

Læs mere...